Vi rummer alle sammen mange historier, som er værd at skrive og fortælle om.
Det er min erfaring at helt almindelige mennesker rummer ualmindelige historier, og jeg kan forvisse dig om, at dine nærmeste vil have stor interesse i at læse og høre dine erindringer.
Ved at få kendskab til din historie kommer de til at forstå både dig og sig selv bedre. Men en bredere kreds af mennesker kan også være interesseret i læse dine erindringer.
Din historie er værd at fastholde
Vi lever i en tid med mange forandringer og et højt tempo, det gør det vigtigt at få formidlet personlige historier, fordi de kan være med til at binde generationerne sammen. Det er med til at skabe sammenhæng og betyder, at vi bedre kan forstå os selv og hinanden. Det gælder både for den, der skriver historien, men i lige så høj grad for dem, der læser eller hører den.
Barndommen, ungdommen og voksenlivet byder på et væld af oplevelser, der er værd at fortælle og fastholde.
Erindringshistorien kan skrives som en lang fortælling, der indeholder mange mindre historier. Historien kan opbygges kronologisk eller tage afsæt i en af de mest skelsættende oplevelser i dit liv. Du kan også vælge at afgrænse din historie til for eksempel kun at handle om en spændende rejse, du har været på, et stærkt venskab, et sygdomsforløb, en drøm, der gik i opfyldelse, din kærlighed til gamle biler eller andet som, du gerne vil have formidlet og fastholdt.
Jeg nød samværet med ligesindede skrivere. Det var godt at have vejleder og inspirator.
Det har gjort, at jeg er kommet i gang med at reflektere over mine erindringer, overveje hvad der er vigtigst for mig at fortælle og gjort skriveriet mere bevidst og nærværende i min dagligdag.
Det var to meget spændende og intensive kursusdage med skrivning. Det var godt med de forskellige skriveøvelser.
De var med til at hjælpe dig med at finde den måde, du selv ønskede at skrive på. Og så var det rigtig spændende at høre de andre kursisters historier. Det gav ekstra mod på at komme i gang med dine egne!
WORKSHOP: Skriv livet
Workshoppen ”Skriv Livet” afholdes over 2 mødegange med 14 dages mellemrum. Vi mødes fra 10.00 – 16.00, her får du redskaber og vejledning til at skrive en livshistorie, hvad enten det er din egen eller en andens.
I er maks. 8 deltagere på holdet.
Du kan deltage i workshoppen uanset, om du allerede er i gang med at skrive eller har et ønske om at blive klædt på til at komme i gang med skriveriet.
På Ringgårdsvej 8C, 3100 Hornbæk, hvor jeg bor, afholder jeg kurser og giver feedback individuelt for grupper med maksimum 3 deltagere